Historien bag Homegoal

 grimme ælling har gået så meget grueligt igennem, før den foldede vingerne ud og lettede som en flot, hvid svane.

Homegoals første fodboldmål - 2011

Det hele startede tilbage i 2011, hvor jeg byggede 2 fodboldmål til min egen have af noget overskudstræ og net fra fiskemanden nede på havnen. De var ikke specielt kønne, men de fungerede fint. (pssst. du ser dem på billedet)

Året efter gik turen i lejlighed. Her var der selvsagt ikke plads til de to mål. Så derfor satte jeg dem til salg. Her fik de en enorm og for mig meget overraskende opmærksomhed. 12 opkald allerede første dag annoncen var på siden.

Iværksætterdrømmen vejrer morgenluft

Det gav stof til eftertanke og jeg satte en lille produktion i gang på i alt 40 hjemmelavede og forholdsvis primitive fodboldmål, som jeg solgte med stor succes hen over sommeren 2012. Det var en fantastisk oplevelse. For jeg har altid haft en drøm om at starte min egen forretning, jeg vidste bare ikke hvad hvilken.

Så ideen om at sælge egen-producerede forboldmål kunne ikke slippe mit hoved. Hen over vinteren fik jeg bygget den første webshop, videreudviklet kvaliteten på målene og rykkede ind i firmaets første lokaler på 40 m2. Nu kunne foråret bare komme an!

Fra hobby til halvtids ved siden af fuldtidsarbejde

Da jeg nåede sommeren 2013/14, besluttede jeg mig for at gå mere seriøst til opgaven. Så jeg opsagde mit tidskrævende lidt mere end fuldtidsjob som ejendomsmægler og fik et mere almindeligt 9-17 job som kundeservicemedarbejder.

Det var ikke specielt spændende, men gav mig tid og overskud til at arbejde på fodboldmålsforretningen om aftenerne og i weekenden.

Hen over vinteren forberedte jeg mig på forårets komme med optimerede arbejdsgange i forretningen og på webshoppen, alt imens jeg skar levestandarden ind til benet, flyttede på værelse og solgte bilen. Hele min opsparing og alt hvad jeg havde til overs, blev satset på min iværksætterdrøm.

Det gav råd til nye billeder, ny webshop og plads til mere og bedre annoncering. Et nyt forår kunne bare komme an.

Luft under vingerne

Hen over sommeren 2014 solgte jeg 30 til 60 mål om måneden. Det var flot og svært at følge med, når jeg skulle passe et fuldtidsjob ved siden af. For det gav stadig ikke overskud nok til, at jeg kunne betale mine regninger.

Men arbejdsuger med mellem 80 og 100 timer levnede ikke plads til megen søvn og gav ikke megen plads til at holde fokus på udviklingen af forretningen. Så en morgen hen over morgenkaffen besluttede jeg mig for at sige op som kundeservice medarbejder og springe ud i det uden hverken forretningsplan eller sikkerhedsnet i form af en a-kasse. Den var sparet væk, da jeg trimmede økonomien året forinden.

Så jeg satsede så at sige hele butikken og håbede ikke på, at jeg blev nødt til at falde tilbage på det taxakørekort, jeg havde taget, mens jeg studerede.

Den beslutning motiverede mig som aldrig før. Ideerne væltede ind og innovation, kundeservice ud over det sædvanlige og en benhård prioritering af min tid, gav for alvor luft under vingerne.

I samme periode kørte jeg endda selv ud med målene til kunderne, trykkede kunderne i hånden, sagde tak for ordren og gav dem et par fif til at samle målene. Det var noget, der virkede, trafikken på webshoppen eksploderede, og kundeanmeldelserne var helt i top.

Samtidig var jeg blevet far for første gang til August, der blev født i maj 2014. Jo, der var gang i den både med forretningen og privat!

Vokseværk

I efteråret var jeg vokset ud af de første lokaler. Men da erhvervslokaler er dyre nord for København, valgte jeg at flytte ind i nogle nedlagte drivhuse. Her var godt nok hverken toilet, vand, varme eller sikkerhed mod indbrud. Men der var plads til at udvikle firmaet og det vejede højere end alt andet.

I november 2014 kunne firmaet dog ikke dække udgifterne derhjemme. Så faktisk havde jeg lige fået charmet mig til et taxajob, da julehandlen satte ind med et svimlende salg af 150 fodboldmål på 14 dage. Så det blev kun til 3 uger som weekendchauffør, før jeg måtte sige pænt farvel og tak og hellige mig forretningen igen på fuld tid. 

Resten af den vinter gik med at producere op, optimere og effektivisere til 2015-sæsonen. Den kom og da vi rundede 1. Juni, havde mere end 2000 fodboldmål forladt drivhuset. Hen over sommeren blev der knoklet til både kl. 2 og 3 om natten og i november flyttede jeg endnu en gang til større lokaler.

Homegoal går udenlands

Vinteren 2015/2016 gik på at starte op i Sverige og allerede først på foråret var der ordre hverdag derfra. Samtidig blev jeg far for anden gang i april, hvor Gry blev født.

D. 4. maj 2016 rundede Homegoal mål nummer 5000 – altså var der solgt næsten 3000 mål på under et år og salget fortsatte med at vokse hele sommeren i takt med at svenskerne for alvor lærte, hvad Homegoal stod for.

I November åbnede den tyske side. Tyskland, et sted hvor fodbold bare er så meget større end herhjemme og i Sverige. Konkurrenterne er tungere dernede og drømmen er selvfølgelig at få det samme omdømme og den samme popularitet dernede, som mine fodboldmål har fået i Danmark og Sverige. Henover juleperioden kom der godt gang i Tyskland, og d.d. sender vi til tyske kunder hver dag!

Ansætter og udvider til England og Holland

I dag er Homegoal åbnet i England og Holland, 2 stolte fodboldlande. Meget mere kan jeg ikke sige, nu vil tiden vise om Homegoal for alvor består prøven, vi gør hvad vi kan! Dennis startede fuld tid i produktionen i Februar og han buldrer derudaf, en frisk gut i start 30`erne, der tager fat og hjælper Jan og Jeg med at lave endnu flere fodboldmål til alle de glade unger.

Tak fordi du læste med og hav en dejligt forår!

 
Dankort VISA VISA elektron Master American Express Mobilepay ViaBill Klarna Betal med EAN Faktura
Lige nu er der 10% rabat på alt - Brug koden= IRegnOgSludSkalBørneneUd i gavekortfeltet!